Armsrock er født i 1984 på Nørrebro i København og bor på nuværende tidspunkt i den nordtyske by Bremen.
Armsrocks kunst samler sig om fragmentariske øjeblikke i den rivende strøm af signaler og informationer, som fylder byrummet. Opmærksomt portrætterer han sine medmennesker, i et forsøg på at fortælle de historier, der findes i hverdagens gadebillede. Armsrock skaber menneske-store tegninger på papir, hver tegning er en kompleks original, lavet i et forsøg på at forholde sig til den kompleksitet og originalitet, som findes i hvert menneske. Kunstværkerne er forgængelige; de er ligeså midlertidige, som de øjeblikke de hviler på.
Gennem hundredvis af enkelte billeder, konstrueret af brudstykker fra virkeligheden, og placeret i de gader, hvorfra de kom, skaber Armsrock en stor samling af offentlige skitsebøger, der dokumenterer mange facetter af livet i det urbane samfund, og henleder blikket på de historier, som også har til huse i hvert et liv.
Armsrock skaber en modvægt til det præfabrikerede glansbillede af virkeligheden, som reklamernes inversion af vores visuelle landskab producerer. I udvælgelsen af de portrætterede er der en klar prioritering af de mennesker, som er et produkt af vore byer, men som ikke bliver tildelt nogen plads i dem. Armsrock ”stjæler” plads for at fortælle de historier, som vi alle kender og møder dagligt, men som af forskellige grunde bliver ”frasorteret”. Ved at genplacere hvert billede i det urbane rum skaber Armsrock plads for passioneret opmærksomhed.
Armsrocks kunst er en lille stemme, der beder os om at stoppe op, for at dele et øjebliks opmærksomhed.
"All My Friends Are Made Of Paper"
A Survey of the Work of Armsrock
med en introduktion skrevet af Swoon
Limited Edition af 2000
$25.00 USD plus Shipping and Handling
96 sider farve
håndtrykt cover
Bogen kan købes direkte gennem WoosterCollective. For mere information og en uddybende artikel om baggrunden for bogen
klik herDer er desuden et slideshow på Flickr med billeder af en del Armsrocks "paste ons" og murmalerier.
Kik her og se mere...